Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fælles SFO-pasning i Skolefællesskabet Odense Nord

Marts 2024  

Fælles SFO - pasning i Skolefællesskabet Odense Nord  

 

I forbindelse med at Skolefællesskabet Odense Nord blev en realitet ved starten af skoleåret 2012-13, blev der etableret fælles ledelse de tre skoler imellem (Søhus, Stige og Lumby). Skolefællesskabet blev starten på ekstra samarbejde på flere niveauer, blandt andet blev der efter beslutning i skolebestyrelserne iværksat fælles SFO-pasning. 

Dette betyder, at i ugerne 42 og 7 er der fælles SFO-pasning med medarbejdere fra de tre skoler.

 

Fælles-pasningen blev en succes, og i 2015 blev fælles SFO- pasning udvidet til – efter skolebestyrelsesbeslutning - også at omfatte skolefridagene før og efter jul. 

Her det værtsskolens (skolen der afholder fælles pasning) medarbejdere, der som udgangspunkt dækker åbningstiden.

 

Skolerne skiftes til at være værtsskole. Frem til 2030 ser planen således:

 

2024-25 Søhusskolen

2025-26 Stige Skole

2026-27 Lumby Skole

2027-28 Søhusskolen

2028-29 Stige Skole

2029-30 Lumby Skole

 

Fælles SFO-pasning er sidst evalueret på skolebestyrelsesmøde januar 2024.