Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samværsregler

Velkommen til Søhusskolen
 

Velkommen til vores dejlige skole. Vi er glade for at du og din familie har valgt os til at være din skole. Herunder er der lidt om hvad vi tilbyder dig på vores skole. Vi lover:  
 

  • At medvirke til at alle elever udvikler sig til at blive vidende, selvstændige, ansvarlige og medmenneskeligt indstillede unge.  
  • At skabe et miljø, der giver mulighed for, at den enkelte elev udvikler høj grad af selvværd.  
  • At skabe de optimale rammer for elevernes læring og trivsel.  
  • At skabe et miljø som er præget af livsglæde, kreativitet og fantasi. 

Når du er elev på Søhusskolen forventes det af dig:  

  • At du aktivt medvirker til at skabe et venligt og rart skolemiljø, hvor alle kan færdes trygt og kan have tillid til hinanden

  • At du følger de anvisninger, som du får af de ansatte på skolen og at du er bekendt med de regler, der er for din afdeling  
  • At du aktivt medvirker til, at omgangstonen er god og rar for alle at være i, så det giver et godt samarbejde og grobund for gode venskaber  
  • At du passer på skolens bygninger og inventar og medvirker til, at her altid ser ordentligt og indbydende ud  
  • At du er mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. 
  • At du er mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. 
     

I forbindelse med livet og undervisning i din klasse forventer vi: 
 

  • At du møder til tiden  
  • At du har forberedt dig til timerne  
  • At du løser de stillede opgaver efter bedste evne  
  • At du afleverer dine hjemmeopgaver  
  • At du aktivt medvirker til at skabe et godt læringsmiljø  
  • At du aktivt med virker til, at der er en god arbejdsro i klassen  
  • At du er medspiller ved udarbejdelsen af klasseregler 
     

Principper for elevernes brug af mobiltelefoner og smartwatch (der henvises i øvrigt til særskilt princip for mobiltelefoner) 
 

Søhusskolen ønsker at danne vores elever til en fornuftig og ansvarlig brug af mobiltelefoner og smartwatch. For at understøtte ovenstående er følgende principper vedtaget: 
 

0-6 klasse: 

Elevernes mobiltelefoner og smartwatch skal være i tasken og være slukkede – eller opbevares i mobilhotel. Denne vurdering ligger hos teamet. Dette gælder også i SFO regi. 

SFO2 har egne regler, der fastsættes af SFO 2 personale og børnene i fællesskab. Mobiltelefoner og smartwatch udleveres ikke til brug i pauser. 
 

7 klasse: 


Elevernes mobiltelefoner og smartwatch bliver inddraget i mobilhotel ved skoledagens start. Mobiltelefoner og smartwatch udleveres ikke til brug i pauser. De kan dog udleveres ifm. betaling i skolebod og derefter retur til mobilhotel. 

8 -9 klasse: 

Elevernes mobiltelefoner og smartwatch bliver inddraget i mobilhotel ved skoledagens start. De kan udleveres igen til brug i pauser. 
 

  • I alle klasser kan medarbejdere anvise mobiltelefoner og smartwatch til undervisning, hvis det skønnes formålstjenligt.  
  • Mobiltelefoner og smartwatch må ikke bruges til skjulte optagelser af undervisning, fremlæggelse, omklædning mm.  
  • Det er ikke et krav, at eleverne medbringer mobiltelefon og smartwatch på Søhusskolen.  
  • Overtrædelse af principperne kan medføre inddragelse af mobiltelefon og smartwatch og henvendelse til forældrene. 


Andre samværsregler:  
 

Adfærd i frikvartererne inde: Hvis du opholder dig inde, skal det du laver foregå stille og roligt- der henvises til afdelingens inde regler.  
 

Adfærd i skolegården: Husk på, at l er mange i skolegården - I skal derfor tage hensyn til hinanden, så alle har det godt og ingen kommer til skade. Scooter og cykelkørsel er forbudt på SFO området er mellem 07.00 – 17.00  
 

Boldspil: Man må spille bold ud for egen afdeling eller på Multibanen.  
 

Cykler og scooter: Skal placeres i cykelskurene.  

Snekast Her henvises til afdelingens retningslinjer. 
 

Hvad kan skolen gøre, hvis en elev ikke overholder reglerne? 

I Undervisningsministeriets ”Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen" står der:  

  • Bortvisning fra klassen til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen  
  • Udelukkelse fra undervisningen i indtil en uge af elever på 3.-9. klassetrin  
  • Varig overflytning til en parallelklasse ved samme skole af elever på 3.-9. klassetrin  
  • Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen af elever på 3.-9. klassetrin. 
     

Godkendt på skolebestyrelsesmøde marts 2023