Principper og retningslinjer for skole – hjemsamarbejdet Søhusskolen
Formål med skole -hjemsamarbejde i skolen
At understøtte elevernes læring og trivsel, således at hver enkelt elev kan udnytte sit potentiale bedst muligt både fagligt og socialt. At opbygge et fællesskab omkring skolen således, at forældrenes engagement og ressourcer bringes i spil til fordel for barnet / børnenes fællesskab.
Mål med skole-hjemsamarbejde i skolen
Den ideelle relation
Som forældre og voksne på skolen er vi rollemodeller for børnene. Skole og forældre bærer i fællesskab et ansvar for, at samarbejdet bygger på gensidig respekt og en positiv dialog, således at barnet oplever trygheden, ved at de voksne samarbejder.
Skolens ansvar
• Information om den enkelte elevs faglige niveau og udvikling ( fx elevplaner, kontaktbog, skemaændringer, der er længerevarende)
• Tilbud om samtaler i forhold til elevens faglige og sociale trivsel.
• At eleven har en relevant kontaktperson.
• Løbende info på forældreintra om den enkelte elev og klassens trivsel.
• Tydelig kommunikation (se principper for kommunikation)
• Skole – hjemsamtaler tilbydes minimum to gange om året. Den ene af samtalerne udbydes således, at den kan til- eller fravælges af forældrene. I forbindelse
• med tilvalgssamtalen gives forældrene mulighed for at ønske, hvilken lærer, de gerne vil tale med.
• med den obligatoriske samtale tilstræber skolen, at forældrene får et så bredt kendskab til barnets standpunkt som muligt – med medvirken fra elevens primære lærere/pædagoger
• Skolen skal invitere til minimum 1 forældremøde i starten af skoleåret (God erfaring med 2 gange årligt)
• Skolen skal sørge for at inddrage 3.person, ved udfordringer i samarbejdet, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt
Forældrenes ansvar
• Forældrene skal som udgangspunkt orientere skolen, når der sker vigtige ændringer i barnets liv.
• Hvis forældre oplever ting, som giver anledning til bekymring for den enkelte elev eller klassen som helhed, opfordres de til at kontakte skolen.
• Støtter eleven i at være velforberedt og udhvilet til skoledagen
• Det forventes, at forældrene bakker op om skolens arrangementer.
• Tager medansvar for klassens sociale trivsel( fx kontaktforældre, antimobning, legeaftaler mm)
• Forældrene holder sig løbende orienteret på intra.
• At der vises respekt og loyalitet over for fællesskabet
Skole/ hjemsamtaler
Ved skole hjemsamtalen holdes der fokus på en bred faglig og social udvikling hos eleven. Klasseteamets drøftelser danner baggrund for samtalen. Elevplanen er et centralt element i skole/hjem samtalen. Der kan arrangeres flere samtaler efter behov. Til samtalerne skal der laves en invitation med dagsorden. Denne sendes ud med god varsel til forældrene. Forældrene skal have mulighed for at byde ind med emner til samtalen. Eleven skal som hovedregel deltage mindst en gang om året. Konkrete aftaler skal skriftliggøres.
Forældremøder
Forældrerådet/kontaktforældrene skal inddrages i planlægning af forældremøderne. Ved indkaldelse til møder kan lærer-teamet foreslå, om der skal være tilstedeværelse af bestyrelsen eller udvalgt personale fra skolen. ( afhænger af mødets art/karakter/indhold )
Evaluering
Skolebestyrelsen evaluerer hvert år i maj samarbejdet mellem skole og hjem, med henblik på at kunne inddrage erfaringer og nye aftaler til næste skoleårs planlægning.
Lokalt på skolerne / i hver afdeling udarbejdes konkrete aftaler om kontakten mellem skole og hjem f.eks. liste over kontaktpersoner, plan for skolehjem samtaler og forældremøder og telefonlister etc.
Dette lægges ud på forældreintra, således at det altid er tilgængeligt. For skole hjem kontakt via forældreintra henvises til vejledningen ”skriftlig kommunikation mellem skole og hjem” August 2013. Se i øvrigt pricipper for kommunikation.
Her kan der hentes idéer råd og vejledning:
www.forældrefiduser.dk der både indeholder vejledning hvad man kan gøre når konflikten opstår og idéer til hvordan man som forældre kan styrke trivsel og sammenhold i klassen.
www.foraeldreraadgivningen.dk under foreningen Skole og Forældre Telefonen 70 25 24 68 er åben alle skoledage mellem kl. 10-14, torsdage desuden kl. 16-19.
Marts 2016 Tom Vandsted Formand for skolebestyrelsen