Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Røgfri skoletid

Principper vedrørende røgfri skoletid 
 


 

Byrådet i Odense har vedtaget en målsætning om, at den opvoksende generation bliver helt røgfri. Skolerne i Odense Kommune er forpligtede til at følge op på denne målsætning. 
 

Det er skolebestyrelsens opfattelse, at en del af de unge, der i dag starter med at ryge, får deres debut som rygere i de pauser, hvor de forlader skolens område. 
 

Skolebestyrelsen på Søhusskolen har på den baggrund besluttet, at eleverne fra den 1. august 2019 skal befinde sig på skolens område i hele skoletiden – dette for: 

1. At medvirke til at stoppe rekrutteringen af nye unge rygere – ” Odense Byråd har en vision om, at Odense skal være røgfri i 2030 med den første røgfrie generation i 2025, hvilket betyder, at ingen børn og unge ryger i 2025.”…….” I 2030 skal Odense være en røgfri by. Vi har en målsætning om at de 17 % daglige rygere i 2017 reduceres til 2 % daglige rygere i 2030” (Røgfrit Odense) 


2. At reducere elevernes indkøb af usunde fødevarer hos købmanden i pauserne og dermed anspore til at de medbringer en god madpakke eller køber mad i skolens madforretning. (se ”Sammen om bedre Måltider” - Odense Kommunes strategi på mad- og måltidsområdet) 

3. At reducere mængden af affald på stisystemet mellem skolen og købmændene i skolens lokalområde. 

4. At medvirke til at forbedre sammenhold og fællesskab i pauserne. Skolens udeområder og lokaler skal være omdrejningspunkterne i pauserne. Skolens ansatte og ledelse understøtter elevdrevne aktiviteter i pauserne i det omfang det er muligt. 

Vedtaget på skolebestyrelsesmødet den 27. maj 2019 Helle Nordentoft Formand for skolebestyrelsen