Princip for nedsættelse af ansættelsesudvalg
Formål:
Formålet med princippet er at beskrive hvordan ansættelsesudvalg med fordel kan nedsættes i forbindelse med ansættelser på Søhusskolen af pædagogisk personale og ledere.
Nedsættelse af ansættelsesudvalg
Ledelsen deltager i alle samtaler. Herudover deltager:
Ved fastansættelse af pædagogisk personale:
Skolebestyrelsen udpeger 1-2 repræsentanter blandt de forældrevalgte medlemmer til deltagelse i ansættelsessamtaler. Forældrenes rolle er at varetage et forældrerettet perspektiv på ansættelsesprocessen.
TR for medarbejdergruppen der ansættes til deltager.
Ved ansættelser til vikariater af mindre end et års varighed:
Varetages ansættelsen af skoleledelsen i samarbejde med TR for den medarbejdergruppe der ansættes til. Skolebestyrelsen tilbydes at deltage.
Ved ansættelse af afdelingsledere:
Deltager der 1-2 forældrerepræsentanter fra Søhusskolen, TR for Søhusskolen, samt lederrepræsentanter fra alle 3 skoler i skolefællesskabet. Ved souschefstillingen deltager i øvrigt en repræsentant fra forvaltningen.
Ved ansættelse af skoleleder:
Deltager der 1-2 forældrerepræsentanter, TR, samt lederrepræsentanter fra alle 3 skoler i skolefællesskabet. Ligeledes deltager Skolechefen og chefkonsulent fra forvaltningen.
Ved øvrige ansættelser på skolen: Relevant personale deltager, skolebestyrelsen tilbydes at deltage
Udpegning af kandidater til ansættelsessamtaler:
Ledelsen udvælger i samarbejde med de tillidsvalgte de ansøgere der indkaldes til samtaler. De øvrige medlemmer i ansættelsesudvalget kan, hvis de ønsker det, deltage i udvælgelsen.
Godkendt på bestyrelsesmøde den 11. marts 2025 Formand Bolette Hildebrand