Brand- og evakueringsplan for Søhusskolen
1. Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor skal straks advare de umiddelbart truede samt alarmere, medmindre faren umiddelbart kan afværges med de rådige midler.
2. Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakueringen af eleverne, og giv nødvendig førstehjælp.
3. Alarmering sker til kontoret.
4. Kontoret iværksætter intern varsling og alarmerer videre til alarmcentralenpå 112. Varslingssignalet gives via højtaleranlægget i de dele af skolen, som skal evakueres.
5. Hvis den automatiske brand/røgalarm aktiveres iværksætter kontoret ligeledes intern varsling og alarmerer videre til alarmcentralen på 112. Varslingssignalet gives via højtaleranlægget i de dele af skolen, som skal evakueres.
6. Ventilationsanlæg slukkes automatisk ved aktivering af brandalarm. Gas og trykflasker i fysik sikres ved tryk på nødstop i lokalet ved alarm. Gasflasker og trykflasker er altid sikret når lokalet ikke bruges!
7. Brandudrykningen kan forventes 5-10 minutter efter alarmeringen.
8. Samlingsstedet er på det grønne område ved parkeringspladsen (for alle klasser).
9. Lærere og pædagoger samler og tæller eleverne i lokalet og fører dem via de udvendige gule døre fra klasselokalerne til samlingsstedet, hvor de tælles igen inden melding til souschefen. Dørene og vinduerne i klassen skal lukkes, men ikke låses. Eleverne må medtage overtøj i nødvendigt omfang, mens tasker m.v. efterlades. Gå roligt, ikke løbe. Lærerne og pædagogerne skal holde klasserne samlet indtil der gives anden besked.
10. Eleverne må ikke benytte mobiltelefoner under evakueringen, af hensyn til fuld opmærksomhed på situationen og de instrukser, der bliver givet. Hvis ild, røg eller andet forhindrer udgang fra lokalet, skal personale og elever forblive i klassen. Vinduerne lukkes og om nødvendigt sætter personerne sig på gulvet for at komme under røgen.
11. Teknisk serviceleder eller stedfortræder holder kontakt til Indsatslederen. Indsatslederen vil være iført en limegrøn vest med påskriften ”Indsatsleder” Kontoret skal så vidt muligt være bemandet under evakueringen og bistå skoleinspektøren i nødvendigt omfang.
12. I tilfælde af varsling i frikvarteret må elever og personale ikke gå ind i bygningerne men skal gå direkte til samlingsstedet. Lærerne skal på samlingsstedet tage sig af de elever, de skal have i den kommendetime.
13. Souschef og afdelingsleder eller stedfortræder efterser toiletter m.v. og melder klar til indsatsleder på samlingspladsen.
14. Souschefen eller afdelingsleder begiver sig med en megafon til samlingsstedet og skaber overblik over evakueringens forløb, så brandvæsenets indsatsleder kan blive informeret ved ankomsten.
15. Skoleleder informerer Skoleforvaltningen, Skolebestyrelsens formand og andre ud fra situationen og varetager desuden pressekontakt og information til forældre m.fl.
16. Enhver iværksættelse af brand- og evakueringsplanen (øvelse eller reel) skal følges af en debriefing af samtlige involverede. I tilfælde af (risiko for)psykiske reaktioner blandt skolens elever, personale eller pårørende efter en øvelse eller reel hændelse, skal skolelederen iværksætte skolens psykiske beredskabsplan i samarbejde med skolepsykologen og Skoleforvaltningens psykologiske tjeneste.
17. Det påhviler samtlige ansatte at gøre sig bekendt med indholdet af denne brand- og evakueringsinstruks, at kende skolens flugtveje samt placering og brug af de opsatte slukningsmidler.
18. Skolelederen har ansvaret for at implementere denne brand- og evakueringsplan med instrukser og opslag m.v. samt at indsamle erfaring efter øvelser og iværksættelse af planen.
19. Brand- og evakueringsplanen skal revideres i sikkerhedsgruppen og forelægges skolebestyrelsen ved hvert skoleårs begyndelse.
20. Denne plan er udarbejdet med henblik på den almindelige skoletid, men gælder med relevante tilpasninger også uden for denne tid. Det påhviler de ansvarshavende lånere/lejere at informere en repræsentant for skolen snarest muligt efter indtrufne hændelser.
21. Egne erfaringer og overvejelser indarbejdes i planen i relevant omfang.
22. Ved andre hændelser som f.eks. bombetrussel og kemisk eller nukleart udslip eller hvis de offentlige sirener går i gang, skal lærerne og pædagogerne bringe deres elever inden døre og lukke vinduer og døre. Samtidigt skal teknisk servicemedarbejder slukke alle ventilationsanlæg. Kontoret skal aflytte beredskabsmeddelelsen i Danmarks Radio og informerer over højttaleranlægget. Herefter følges ovenstående plan i relevant omfang.
23. Ved PLOV følges den interne beredskabsplan!
24. Brand og beredskabsplaner gennemgås årligt på personalemøde. Desuden gennemgås placering af brandbekæmpende udstyr på samme møde.
Godkendt i skolebestyrelsen den 21. oktober 2020.