
Principper vedrørende elevers erstatningsansvar
Formålet med nedenstående principper er:
At øge elevernes ansvarsbevidsthed
At lære skolens elever, at have respekt for samfundets værdier. Hvis en elev med vilje eller på grund af tankeløs adfærd ødelægger noget, som tilhører skolen, har eleven som udgangspunkt et erstatningsansvar.
Det er skolebestyrelsens holdning:
At eleverne skal stå til ansvar for deres handlinger – dette er et element i skolens bestræbelser på at udvikle en almen dannelse hos eleverne.
At elevens ansvar altid bør stå i et rimeligt forhold til hans/hendes alder og udviklingstrin.
At ledelsen på skolen i samarbejde med elevens lærere/pædagoger i hver enkelt tilfælde skal lave en vurdering af, om elevens adfærd kan siges at have været uagtsom eller med forsæt. Denne vurdering skal være udformet skriftligt og lægges som grund for anmodningen til forældrene om erstatning for det, der er blevet ødelagt.
At ledelsen på skolen i hvert enkelt tilfælde skal lave en vurdering af om skolen kan siges at have opfyldt sin tilsynspligt på det tidspunkt, hvor hændelsen fandt sted.
Skolebestyrelsen henviser i øvrigt til Justitsministeriets skrivelse: ”Børn skal også betale - om børns erstatningsansvar”.
Søhusskolen den 30. oktober 2018. Helle Nordentoft Formand for skolebestyrelsen